Vintercamping

Velkommen til vintercamping

- med en af de flotteste udsigter i Danmark

Elsker du også frostklare dage med kaffe eller varm kakao?

Så er vintercamping lige noget for dig

Oplev vintercamping med fantastisk udsigt over Skive Fjord. Vi tilbyder vintercamping på standardpladser, panoramapladser og hytteferie med en af de bedste udsigter i Danmark. Ønsker I en vintersæsonplads inklusiv efterårsferien med flot panoramaudsigt, så se mere om sæsonpladser , campingferie og hytteferie her.

Baderummene er 21 grader, så I kommer ikke til at fryse, når I skal I bad. Der er åbent på den østlige del af campingpladsen (lige numre og hytteområde) fredag til søndag, i efterårsferien 13. - 22. oktober, juleferien 22. december - 1. januar og vinterferien.

 

Vi gør for en god ordens skyld opmærksom på, at belysningen på pladsen er begrænset om vinteren. Der er lys på midtervejen samt den servicebygning, som er åben. Der er ikke vand i hanerne på pladsen efter den 1. november, men vi henviser i stedet til servicebygningen.

I sommerhalvåret er der selvfølgelig lys og vand i hanerne på hele pladsen. Der er vinteråbent med tilmelding minimum 3 dage før ankomst.

Der er masser af aktivitets- og oplevelses muligheder. Se mere her

Hunde er meget velkommen og I kan tage op til to hunde med gratis.

Vinterhalvåret byder på store ørred i fjorden. I kan leje eller købe godt fiskegrej af os.

Campingpladsen er bynær kun 4 km fra gågaden. I løbet af vinteren byder både Skive by og Skive egnen på mange oplevelser og begivenheder. F.eks. julemarkeder, Open by Night, musikoplevelser, teater, stand up comedy, skøjtebane i bymidten, Skive Travbane, KCL Badeland og meget mere.

 

Der er en skøn natur omkring Skive Fjord Camping. Her kan I gå lange ture, tage cyklen, løbe langs fjorden eller i skoven. Tage en tur i havkajakken eller dyrke lystfiskeri langs den smukke og østvendte kyststrækning. Det er simpelthen wellness for sjælen.

Få mest mulig ud af jeres campingvogn og prøv hyggen ved vintercamping

Latest News

 

Vi accepterer alle former for Camping ID.

Kontakt

Skive Fjord Camping

Marienlyst Strand 15

7800 Skive

Email: info@skivefjordcamping.dk

Telefon: +45 97 51 44 55

Åbningstider: klik her

Der er vinteråbent med tilmelding minimum 3 dage før ankomst

Copyright - Ophavsret 2011 - 2018 @ All Rights Reserved Skive Fjord Camping cvr 33441096