Spil krolf med panoramaudsigt
Spillet krolf er en krydsning mellem krocket og golf - og det er hammer sjovt uanset alder! Vi har nok Danmarks bedst beliggende krolfbane; den ligger nemlig yderst på campingpladsen mod fjorden, så her kan I altså spille krolf med panoramaudsigt over Limfjorden. Krolfbanen er dejlig udfordrende, fordi den ligger på en skråning; så uanset om I er helt nye til at spille krolf og bare skal hygge jer med et spil med familien, eller I er garvede krolfspillere, der skal have testet evnerne på en anden måde, end I kan på den typiske flade græsplæne - så skal I kigge forbi! Krolfbanen kan også besøges, selvom I ikke bor på campingpladsen. Billetter købes i receptionen og koster 25 DKK/næse. Inklusiv i prisen er leje af køller, bolde/kugler og scoreboard.
BOOK JERES PLADS