BOOK

Hele to legepladser på campingpladsen

Vi vil rigtig gerne give jer en dejlig ferie sammen, som børnene længe vil huske. Vi har derfor to fede legepladser med alt, hvad et børnehjerte begærer: svævebane, strandhåndboldbane, hoppepuder, piratskib, klatretårn, vandlegeplads og meget mere. Her kan ungerne slå sig løs og lege med alle deres nye campingvenner - for det er nemlig magien ved at være en campingplads, når man er barn. Der er masser af andre legekammerater, som man kan vippe med, lege pirat på udkig efter nye landområder med, spille strandhåndbold eller lave sandkager med. Det er kun fantasien der sætter grænsen for alt det sjov, de kan have på legepladserne - og så har vi selvfølgelig også pladser til jeres autocamper eller campingvogn lige i nærheden af den ene legeplads, så I fra forteltet kan holde øje med ungerne, der hygger sig.
BOOK PLADS NU

Aktiviteter

Gennem sommerferien har vi også masser af aktiviteter for både store og små som for eksempel Livet i Fjorden, hvor vi sammen går på opdagelse efter det hemmelige liv under overfladen med net, vandkikkerter og krabbefiskestænger, vandpolo i swimmingpoolen, snobrød på stranden med panoramaudsigt over Limfjorden, Ponyskole og meget andet! Se det aktuelle aktivitetsprogram i passagen i den store servicebygning. 
PLADSTYPER

Den store legeplads i baghaven

Udover at have fede legepladser på campingpladsen med masser af sjov, så har vi også Limfjorden lige i baghaven med spændende aktivitetsbadebro. Herfra kan I for eksempel fange krabber og bruge de to store stålbassiner til at holde øje med fangsten, tage en svømmetur, leje en af vores stabile kajakker med plads til to voksne og et barn, eller tage med på en af VisionKayaks ture i helt gennemsigtige glaskajakker. 
Yderst på badebroen er der to flydemoduler med en særlig gummiliste hele vejen rundt - specielt lavet til at sætte kajakker, SUP-boards eller windsurferen i vandet. 

På stranden er der også udendørs fitness med 180 graders fjordudsigt, og den fedeste asfalterede cykelsti, der går helt ind til havnen lige i vandkanten. 
HYTTETYPER
Marienlyst Strand 15, DK-7800 Skive
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram