Ferie ved Limfjorden: Kun 130 meter til vandkanten - og med flot vandudsigt fra campingpladsen

For foden af campingpladsen, kun 130 meter fra enhederne hvor din næste ferie kan holdes, finder du vores strand med badebro lige ud i Limfjorden. 
Skive Fjord Camping ligger lige ned til vandet og med flot udsigt over Limfjorden. Her er naturligvis også direkte adgang til stranden fra campingpladsen - og dermed også til den flotte Limfjord, som du kan nyde udsigten over fra din campinvogn, telt, camper eller hytte fra campingpladsen. 

For gangbesværet er det muligt at køre til stranden (kør blot ud ad campingpladsens indkørsel og drej til venstre - så er du der), og der er gode parkeringsmuligheder helt tæt på stranden. 

Stranden er børnevenlig, sikker, tryg, lavvandet, i læ, hundevenlig (også om sommeren), ren og derudover også udgangspunkt for en helt særlig oplevelse: nemlig ture i helt gennemsigtige kano-/kajakhybrider med VisionKayak. 
BOOK FERIEN

Camping med vandudsigt: Masser af vandudsigt fra campingpladsen

Skive Fjord Camping ligger lige ned til Limfjorden og med fantastisk panoramaudsigt over det klare vand. Så hvis udsigt og at være tæt på vand er vigtigt for jer, når I er på camping, så har du det helt rette sted! Campingpladsen er anlagt i terrasser, så alle har en grad af udsigt hos os; og en hel del af dem (panoramapladserne og XL-panoramapladserne) er med det flotteste, vildeste panoramaudsigt over Limfjorden. 

En hel del af vores standardpladser har også fjordkik, og så har alle pladserne udsigt over skoven, markerne omkring, eller over resten af campingpladsen. Her er noget for enhver smag!
Mere om PLADSTYPER
Ferie med udsigt til fuldmåne - Oplev fuldmånen fra din campingvogn, autocamper, telt eller hytte. Flot udsigt til månen og vand - Limfjorden ved Skive Fjord Camping

Trygt badevand: Børnevenlig strand ved campingpladsen

Skive Fjord Camping ligger lige ned til Marienlyst Strand ved Skive Fjord, der er en del af Limfjorden. Stranden er en stenstrand, men her er en rigtig dejlig badebro, så det skal ikke stoppe jer i at komme ud at bade! Der er også flere områder med sand på strækningen ind mod havnen, og inde ved havnen finder I Strandtangen, hvor der er den dejligste sandstrand - kun 2,6 km fra Marienlyst Strand af den hyggelige fjordsti.

Skive Fjord er sikkert badevand; her kan du trygt lade ungerne soppe og bade, for der er ingen uhyggelige understrømme eller andet, der skal tages højde for. Kysten er østvendt, så I er godt beskyttet fra vestenvind, når I bader. Her er af den grund nærmest aldrig bølger og altid læ.
Mere for BØRN
BOOK FERIEN

Limfjorden: Den store legeplads i baghaven

Udover at have fede legepladser på campingpladsen med masser af sjov, så ser vi i den grad også Limfjorden som en enorm legeplads lige i baghaven! Uanset om du er 67 og elsker at ro kajak, om du har et par små med på tre og syv år, der gerne vil fange krabber, om teenagerne skal med VisionKayak på vandet i de helt gennemsigtige glaskajakker, om din windsurfelskende mand skal have legetøjet frem på ferien, eller om I måske skal ud med fiskestangen, så kan Limfjorden det hele!

Yderst på badebroen er der to flydemoduler med en særlig gummiliste hele vejen rundt - specielt lavet til at sætte kajakker, SUP-boards eller windsurferen i vandet. Så husk endelig at tage legetøjet med!

På stranden er der også udendørs fitness i træningspavillionen med 180 graders fjordudsigt, som både store og små kan træne eller lege på, og så går der den fedeste asfalterede cykelsti lige i vandkanten, som I kan følge helt ind til havnen og skoven. Der er ingen biler, der kan komme ned i nærheden af stien, så her kan du trygt lade ungerne cykle, stå på rulleskøjter eller løbehjul, eller bare nyde en dejlig gåtur - sammen.
Book ferien nu
Campingferie
Drømmer du om at tage på camping tæt på byen, midt i naturen og med alt fra XL-panoramapladser til standardpladser i læ? Læs mere om vores forskellige pladstyper og vælg den rigtige for dig, din familie og jeres ferie her.
Læs mere
TINY HOUSES
Vi har fire forskellige typer ferieboliger, så her er noget for enhver smag. Vi har hytter for alle fra parret, der er på cykeltur, til storfamilien på sommerferie, så her er helt sikkert også et tiny house, der passer til dig!
Læs mere
Oplevelser
Skive Fjord Camping ligger i hjertet af Jylland, hvilket betyder, at I kan nå alle de store attraktioner inden for 90 min. kørsel. Vi har samlet nogle af alle de andre spændende oplevelser i nærheden, så I nemt kan planlægge ferien.
Læs mere
Marienlyst Strand 15, DK-7800 Skive
DK-33441096
crossmenuarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram