Omgivet af Limfjorden og Karup Å: Noget af verdens bedste lystfiskeri nær Skive Fjord Camping

Vi har MASSER af vand omkring Skive Fjord Camping - og derfor også masser af gode fiskespots! Inden for ganske få kilometer finder du Skive Å, der er er Karup Ås udmunding i Limfjorden. Karup Å er en af verdens bedste åer at fange bækørreder i, og er du mere til laks, kan du tage en tur til Skjern Å, der er en af verdens bedste steder at fange laks. Det vidste du nok ikke at Danmark kunne bryste sig af, hva'?
Et stenkast fra campingpladsen står du med wadersne godt plantet i Limfjorden, der byder på masser af smukke havørreder og i foråret også hornfisk.

Information er der nok af, for heldigvis er passionen for lystfiskeri STOR i området, og du finder derfor nogle helt fantastiske hjemmesider om både fiskeri i Limfjorden hos Havørred Limfjord og om Karup og Skjern Å hos Riverfisher. Samtidig er her masser af lokale guider, der med glæde deler ud af tips og tricks, de hemmelige spots og alt det andet, du skal vide for virkelig at få noget ud af fiskeriferien.

Vi behøver næsten ikke at sige mere, end: SELVFØLGELIG skal stangen, uanset om det er med eller uden flue, med på camping! Og kan du ikke overbevise din bedre halvdel om det, kan du heldigvis leje en fed stang i receptionen.
BOOK FERIEN

Limfjorden: Kort med dagens bedste fiskespots

Blot få meter fra campingpladsen finder du Limfjorden, der er kendt for sine smukke havørreder. I foråret er her også masser af hornfisk!
I fjorden er fiskeri efter havørred uden tvivl mest eftertragtet, men der er også mulighed for underholdende fiskeri efter hornfisk og sild. Der kan fiskes i fjorden lige ud for campingpladsen, og på få minutters kørsel er det muligt at nå mange andre kystpladser, så det er altid muligt at finde en plads, der passer til vejret.

Den sydøstlige del af Limfjorden byder på afvekslende og naturskønne fiskepladser. Flere af Limfjordens markante havørredåer munder ud her og det er ensbetydende med fisk - masser af fisk! I Hjarbæk Fjord har Simested, Skals, Fiskbæk og Jordbro Å deres udløb. Hertil kommer Lerkenfeld Å i Lovns Bredning, Trend Å i Løgstør Bredning og selvfølgelig Karup Å i Skive Fjord, få kilometer fra campingpladsen. Vi giver gerne tips omkring "fiskemotorvejen" i Skive Fjord, der skabes af Karup Ås udmunding.

Få styr på fiskepladserne med live interaktivt kort fra Havørred Limfjorden
Tjek Havørred Limfjordens smarte interaktive kort herunder, der fortæller dig, hvilke fiskepladser i Limfjorden, der er bedst LIGE NU. Kortet tager højde for vind, vejr, temperatur og vandstand, og det beregner udfra det, hvor gode fiskepladserne er lige nu. Tryk på knappen herunder for at se kortet!

I receptionen kan du også købe Havørred Limfjordens bog, der guider dig til og beskriver samtlige fiskepladser i Limfjorden. Den kan anbefales!
Se INTERAKTIVT KORT

Karup Å: Et af verdens bedste fiskevande

Et stenkast fra Skive Fjord Camping finder du Karup Ås udløb, Skive Å. Karup Å er kendt som et af verdens bedste fiskevande til at fange ørreder - store ørreder! Åen løber gennem den smukke ådal og bugter sig igennem Skive By, for så til sidst at løbe ud i Skive Fjord. Skive Fjord er en del af Limfjorden, og som du nok kan forestille dig, er der på grund af åen masser af fisk i Skive Fjord. Havørrederne går op i øen for at gyde, og det vrimler derfor med fisk både på vejen ind og ud af åen men også i selve Karup Å.
Mere om RIVERFISHER

Put and take: Fiskesøer nær Skive Fjord Camping

Der er masser af spændende put and take-søer inden for en times kørsel fra campingpladsen. Her kan du typisk fiske fisk som regnbueørred, bækørrede, havørred, tigerørred, sølvørred, kildeørred og rødding, og flere af dem har også fine faciliteter såsom toiletter, bord-bænkesæt, rensepladser, broer og automater med varme drikke.
Find OVERSIGTEN
BOOK FERIEN

Lej fiskestang: Lej stang på Skive Fjord Camping

Har du lyst til at prøve at fiske ved Limfjorden? Måske har du ikke fået din egen stang med, eller måske skal ungerne med ud at prøve at fiske med prop? Hos os kan du leje en rigtig lækker Abu Garcia ottefods-stang, så du eller familien kan få en sjov oplevelse i naturen på jeres ferie eller weekend ved Limfjorden. Det er den perfekte måde at nyde en dejlig sommerdag eller efterårsskovens tidlige farveskift fra vandsiden.
I kan finde et interaktivt kort over Limfjordens fiskespots på Havørred Limfjordens hjemmeside, der viser, hvilke spots der er bedst at fiske ved med under de aktuelle vind-, vejr- og vandforhold.

I receptionen kan I købe jeres helt egen kroge og madding til fiskestangen, så I er helt klar til at gå til vandet. Her kan I også købe Havørred Limfjordens bog, der er en rigtig smart guide til alle fiskespots i Limfjorden. 

Pris for leje af fiskestang:
24 timer: 95 kr.
Book FERIEN
BOOK FERIEN
Marienlyst Strand 15, DK-7800 Skive
DK-33441096
crossmenuarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram