Spisesteder

Restauranter i Skive

Skive by har et stort udvalg af spisesteder i høj kvalitet med forskellige typer mad.

 

A Hereford Beefstouw – Rosenhøj

 

A Hereford Beefstouw ligger unikt placeret ved lystbådehavnen i udkanten af Krabbesholm Skov med en flot udsigt over Skive Fjord og en af Danmarks smukkeste lystbådehavne. Perfekt tilberedte bøffer af det bedst tænkelige oksekød er hele baggrunden for A Hereford Beefstouws koncept, og på menukortet kan du vælge imellem udskæringer for enhver smag. Det er muligt at gå eller cykle til A Hereford Beefstouw - Rosenhøj via den flotte rute langs fjorden fra Skive Fjord Camping. Der er kun 2,8 km.

 

Vi anbefaler, at I reserverer bord i forvejen.

Bryggeriet

 

Velkommen til Skives nye røgfri ølbar - Bryggeriet. Vi tilbyder et bredt udvalg af forskellige specialøl - både lokale og internationale brands. Vi har 18 forskellige øl på fad, flere forskellige øl på flaske, samt et stort sortiment af læskedrikke, vine og økologisk lemonade.

Centralt beliggende i centrum af Skive, hvor de to gågader mødes, har vi indrettet Bryggeriet i et smukt nyrenoveret murstenshus, med stilfulde møbler, hyggelig belysning og en projektor, hvor vi bl.a. viser fodbold i vores caféafdeling. Er du ikke til fodbold, så kan du uforstyrret af det sidde i restauranten, i udestuen eller på vores dejlige udendørs terrasse.

 

Skulle du blive sulten, så klarer vi også det, da vi serverer frokost, kaffe og kage om eftermiddagen samt god velsmagende mad om aftenen. Husk også vores populære Lørdags Tapas, hvor du kan gå ombord i vores lækre buffet for blot 128,- kr. mellem kl. 12 og 15.

Vores hyggelige indretning og afslappede stemning gør, at alle føler sig velkomne.

 

Uanset om du vil nyde en enkelt øl efter en tur i gågaden, eller om du vil smage hele vores sortiment, er du altid meget velkommen til at besøge Bryggeriet. Vis bomkortet fra Skive Fjord Camping og få 10% rabat.

 

Det Italienske Pizzaria og Bøfhus

 

Oplev ægte italiensk stemning i den hyggelige familierestaurant, der ligger midt i Skives hyggelige gågade. Her kan I både få sprøde pizzaer eller andre lækre retter til frokost, når shoppingturen i Skive fremkalder sulten, samt fantastiske italienske retter og gode vine i de skønne omgivelser om aftenen.

 

Her har I mulighed for at spise både inde og ude, så det er helt oplagt at nyde sommervejret fra det dejlige terrasseområde udenfor, hvor I samtidig kan følge med i byens liv. På køligere aftenener bærer restauranten indenfor og menukortet jer tydeligt mod Italien, og her er noget for enhver smag og hele familien, uanset om I er til pastaretter, bøffer eller pizzaer.

 

Det Italienske Pizzaria og Bøfhus har både en frokostmenu (11.30 - 15.00) og en aftenmenu. Det er oplagt at kombinere et besøg med en tur i den nærliggende gågade. Vis bomkortet fra Skive Fjord Camping og få 10% rabat.

 

Copyright - Ophavsret 2011 - 2019 @ All Rights Reserved Skive Fjord Camping cvr 33441096