Oplevelser nær Skive Fjord Camping

Området omkring Skive Fjord Camping bugner af oplevelser, spisesteder, natur og butikker, som venter på dig. Her har vi samlet et lille, blandet udvalg af nogle af dem - med stederne nærmeste campingpladsen øverst. Rul ned og bliv inspireret til din ferie herunder. 

Skoven

0 meter  |  0 minutter
Nyd en gåtur i den lille skov, der ligger på/ved campingpladsen. Tag enten den lille rute, hvor du bliver på samme niveau som pladsen, men stadig får fuglekvidder og masser af grønt til øjnene, eller følg den store rute ned igennem det kuperede terræn, hvor du til sidst ender på stranden.

I foråret kan du især se frem til at nyde lyden af spætter banke på træerne over dig, mens de forsøger at tiltrække en mage. Døde træer, nedfaldsgrene og lignende får lov at blive liggende til glæde og gavn for insekter og biodiversiteten.

I skoven finder du også et mountain bike-spor med hop, du gratis kan benytte. 
Se flere GÅTURE

Stranden

100 meter  |  2 minutter
For foden af og med direkte adgang fra campingpladsen finder du Marienlyst Strand. Stranden er meget børnevenlig: her er lavvandet, fredeligt, ingen uhyggelige understrømme eller lignende!  For den morgenfriske er stranden et magisk sted - solen står nemlig op over fjorden, så her er virkelig et skønt sted at starte dagen. 

Som noget unikt er hunde velkomne på stranden og i vandet - også om sommeren. Her er altså en oplagt mulighed for mange timers leg med din hund og en fantastisk mulighed for at bade sammen på din ferie. 

Slæbestedet på stranden kan benyttes til isætning af både efter aftale med receptionen.
Mere om STRANDEN

Badebroen

100 meter  |  2 minutter
Med direkte adgang fra campingpladsen finder du badebroen på Marienlyst Strand. Broen er perfekt, hvis du ønsker dig en dukkert i saltvand, til at fange krabber fra, eller sætte dig med en glas for at nyde udsigten over den smukke fjord. 

Det er også ved badebroen, at VisionKayaks ture i GLASKAJAK® starter. 
Mere om STRANDEN

Outdoor fitness

250 meter  |  5 minutter
Dyrk fitness og træn med Danmarks måske flotteste Limfjordsudsigt - i outdoor fitness-pavillionen finder du mange forskellige øvelser og redskaber til at komme hele kroppen igennem. Mellem dine sets kan du nyde den flotte vandudsigt - så findes der næsten ikke nogen bedre måde at få pusten på. 
Mere om FITNESS

Fjordstien

250 meter  |  5 minutter
Gå en tur til Skive Lystbådhavn af en af landets måske smukkeste, asfalterede stier i vandkanten. Uanset om du vil cykle, stå på rulleskøjter eller gå/løbe, så er stien en flot og tryg tur. Her er ingen biler, så det er perfekt for både store og små med to eller fire ben. 

Fra receptionen på campingpladsen til midten af lystbådhavnen er 3 km. Ved havnen er to restauranter samt et glaspusteri og en arbejdende guldsmedje, hvor du kan komme helt tæt på håndværket. 
Mere om FITNESS
Hundevenlig ferie - tag hunden med i gennemsigtig kano/kajak (GLASKAJAK®) med VisionKayak. Kanoture med hund

Formiddagsture i GLASKAJAK®

150 meter  |  2 minutter
Oplev livet under Limfjordens overflade med en tur i helt gennemsigtige kano-/kajakhybrider med VisionKayak. Turene starter og slutter ved badebroen på stranden ved campingpladsen, så det er den perfekte oplevelse, når I er på ferie hos os på Skive Fjord Camping. 
Alle kan være med på turene uanset alder og erfaringsniveau - og så er hunde også velkomne. 

Der er altid minimum én instruktør med fra VisionKayak til at sørge for sikkereheden undervejs, hjælpe med at spotte dyr under overfladen og besvare eventuelle spørgsmål. I kan for eksempel se vandmænd, ribbegopler, nøgensnegle, småfisk, søanemoner, søstjerner og mere.
Mere om VISIONKAYAK

Solnedgangsture i GLASKAJAK®

150 meter  |  2 minutter
Fra stranden ved campingpladsen kan du også opleve en af de smukke solnedgangsture i GLASKAJAK®. Turen starter i det sidste dagslys, så du stadig kan se dyrene og planterne under vandet, men det store show finder du på himlen over dig. Nyd de smukkeste farver over fjorden, som solen går ned - og medbring eventuelt i lommelygte til at fortsætte din opdagelsesrejse under overfladen, efter solnedgangen.  
Alle kan være med på turene uanset alder og erfaringsniveau - og så er hunde også velkomne. 

Der er altid minimum én instruktør med fra VisionKayak til at sørge for sikkereheden undervejs, hjælpe med at spotte dyr under overfladen og besvare eventuelle spørgsmål. Hvis du er heldig, kan du se lysende gopler i vandet!
Mere om VISIONKAYAK

Fuldmåneture i GLASKAJAK®

150 meter  |  2 minutter
Fra stranden ved campingpladsen kan du også opleve en af årets få fuldmåneture i GLASKAJAK®. Her får du både mulighed for at gå på opdagelse under overfladen i det sidste dagslys, at se de smukke farver fra solnedgangen og nyde den smukke, sjældne fuldmåne spejle sig i fjorden og guide dig hjem mod stranden igen. Det er SÅ magisk! Medbring eventuelt lommelygte, hvis du vil kunne fortsætte opdagelsen under overfladen efter solnedgangen.   
Alle kan være med på turene uanset alder og erfaringsniveau - og så er hunde også velkomne. 

Der er altid minimum én instruktør med fra VisionKayak til at sørge for sikkereheden undervejs, hjælpe med at spotte dyr under overfladen og besvare eventuelle spørgsmål. Hvis du er heldig, kan du se lysende gopler i vandet!
Billede: De Klerk Photography
Mere om VISIONKAYAK

Coop 365

2 km  |  5 minutter
Tættest på campingpladsen finder du supermarkedet COOP365. Det tager kun fem minutter at køre over til supermarkedet, der er meget velassorteret med alt fra økologisk frugt og grønt til stearinlys og bleer. Her er et stort udvalg - også at lokale produkter som mejeriprodukter fra Thise Mejeri og øl/sodavand fra Hancock Bryggeri. 
Frugtparken 3, 7800 Skive
Mere om INDKØB

Min Købmand

2,5 km  |  5 minutter
Nær campingpladsen finder du også Min Købmand Rosenbakken, der har et udvalg af det meste nødvendige. Her kan du komme til via stier til fods/cykel på cirka 2,5 km eller i bil på 3,5 km. 
Du finder også produkter fra Hancock Bryggeri hos Min Købmand, der også har en velfungerende pakkeshop, hvis du skal modtage pakker under din ferie. 
Rosenbakken 10, 7800 Skive
Mere om INDKØB

Krabbesholm Skov

2,8 km  |  10 minutter
Nær havnen finder du Krabbesholm Skov, som du enten kan gå til via Fjordstien eller parkere ved nær havnen. Skoven byder på gamle, enorme ege-, aske- og bøgetræer, der især i den sydlige del er flere hundrede år gamle. Det er en af de skove i Danmark med den højeste gennemsnitsalder på træerne, og er generelt meget usædvanlig for Midt- og Vestjylland. 

Her er smukt og eventyrligt med flotte ruter, orienteringsløbsposter, en skovsø, små bække og selvfølgelig et rigt dyreliv. Krabbesholm Skov er en del af samme grønne bælte for vildt, som campingpladsens skov også er. 
I skoven finder du også Krabbesholm Gods, hvis hovedbygning er opført i 1565, og i dag huser Krabbesholm Højskole.
Svanedamsvej 1, 7800 Skive
Mere om SKOVEN

Skive Lystbådhavn

3 km  |  10 minutter
En af Danmarks flotteste, moderne lystbådhavne finder du i Skive - og du kan nemt komme til havnen til fods/cykel via Fjordstien. Der er 3 km fra receptionen til midt på havnen - og det er sådan en smuk gåtur! 
Det er selvfølgelig også muligt at køre til havnen, hvilket tager cirka 10 minutter. 
Strandvejen 26, 7800 Skive
Mere om HAVNEN

A Hereford Beefstouw

3 km  |  10 minutter
Ved Skive Lystbådhavn finder du også to restauranter. Den ene er A Hereford Beefstouw, der ligger i fantastiske omgivelser blandt de gamle bøgetræer og med udsigt over havnen. Her får du altid lukseriøse bøffer og lækkert tilbehør, Det er selvfølgelig også muligt at køre hertil, hvilket tager cirka 10 minutter. 
Strandvejen 3, 7800 Skive
Mere om HEREFORD

Restaurant Ballast

3 km  |  10 minutter
Den anden restaurant, du finder på havnen, er Ballast. Ballast tager udgangspunkti det nynordiske køkken, og serverer egnens lokale råvarer. Menuen varierer efter sæsonens bedste råvarer, så du kan glæde dig over at opleve nye retter ofte.
Strandvejen 24, 7800 Skive
Mere om BALLAST

Resenlund

3 km  |  10 minutter
Oplev smukke Resenlund, der også er beliggende ved havnen. Bygningerne er oprindeligt opført som tuberkulosesanatorium, men huser i dag overvejende lejligheder samt et glaspusteri og en guldsmedje. Du kan opleve både glaspusteri og smedje helt tæt på, og samtidig kan du gå på opdagelse i Resenlunds historie i kælderen, der også er åben for offentligheden. 

Gå ikke glip af Resenlund Open Air med koncerter foran de flotte bygninger.
Strandvejen 9, 7800 Skive
Mere om RESENLUND

Guldsmed Ø

3 km  |  10 minutter
I smukke lokaler på Resenlund finder du Guldsmed Ø - et arbejdende guldsmedeværksted, hvor du kan komme helt tæt på guldsmed, ædestensfatter og diamantgrader Marie Øs smukke kreationer, og se kunsteren selv i aktion. Her finder du alt hvad hjertet begærer af smykker - alt er håndlavet og ufatteligt dygtigt udført. Marie laver også unikasmykker på bestilling, så hvis du går med en drøm om noget bestemt, er det helt sikkert på ferien til Skive, du skal gennemføre det! 
Strandvejen 9, 7800 Skive
Mere om GULDSMED Ø
Glaspusteriet Gnist

Glaspusteriet Gnist

3 km  |  10 minutter
Oplev et rigtigt glaspusteri, se hvordan glaskunst bliver skabt - og prøv endda selv! Hos Glaspusteriet Gnist skabes (brugs)kunst i glas og keramik. Her kan du finde noget helt særligt til dit hjem, din campingvogn eller som en gave, til en du har kær. Det er også muligt at booke en session med glaspusterien, hvor du kan lære at puste dit eget glaskunst. 
Besøg det arbejde glaspusteri og keramikværksted på Resenlund - lige ved siden af guldsmedjen. 
Strandvejen 9, 7800 Skive
Mere om GNIST

VildmedVin Vinbar og butik

3,5 km  |  10 minutter
Besøg VildMedVins lækre vinbar og butik, der ligger tæt på havnen. Her kan du få dig et glas lækker vin og en appetizer eller tage et kig i den flotte butik med masser af vin, spiritus, øl og specialiteter. Du kan også få kyndig vejledning af Jesper, der er passioneret vinnørd, og som kan guide dig til den helt rette vin for dig. Mangler du en vin til et specielt arrangement eller en specifik menu, hjælper Jesper dig med at finde den helt rigtige.
Nordhavnsvej 15, 7800 Skive
Mere om VINBAR

Havnekiosken

3,7 km  |  10 minutter
Trænger du til en is, en softice - eller god, gammeldags grillbarmad? Så er Havnekiosken lige noget for dig. Du kan enten gå hertil via Fjordstien ved at fortsætte forbi havnene i retning mod gågaden, eller du kan køre hertil og parkere lige ved siden af. Det er også en god lejlighed til gå en tur i Krabbesholm Skov, som Havnekiosken ligger omgivet af! 
Havnevej 39, 7800 Skive
Mere om HAVNEKIOSKEN

Danmarks Længste Træbro

4 km  |  10 minutter
Ved Karup Ås udmunding til Skive Fjord ligger et af Danmarks få tilbageværende floddeltaer. Over deltaet fører Danmarks Længste Træbro dig fra den ene side til den anden tørskoet - så du kan beundre det unikke vådområde, hvor Karup Å bliver en del af Limfjorden. Det er gratis at besøge træbroen. Du kan enten gå til broen via Fjordstien forbi havnene, eller køre til parkeringsmuligheder nær broen. 
Fjordvej 90, 7800 Skive
Mere om BROEN

Karup Å

4 km  |  10 minutter
Karup Ås udløb til Limfjorden finder du kun fire km fra campingpladsen. Inden da snoer Karup Å sig igennem Skive By og strækker sig cirka 78 km til udspringet ved Skygge mellem Silkeborg og Ikast. Karup Å er det bedste europæiske fiskevand for at fange havørreder - så er du til fiskeri, er Karup Å altså stedet. 

Det er den oprindelige fiskestamme - helt tilbage til sidste istid da åen blev formet af isens tilbagetrækning - der stadig gyder i Karup Å. 
Mere om KARUP Å

Skive Gågade

4 km  |  10 minutter
Kun 4 km fra campingpladsen finder du Skives moderne gågade med masser af specialbutikker. Her finder du alt fra frisører og tøjbutikker til chokoladebutikker, caféer og garnbutikker. Gågaden huser også flere af de større kæder som for eksempel Søstrene Grene, Flying Tiger of Copenhagen, NORMAL mm.

Nyd Sunes Milkshake hos Bonbonnieren, et stykke lækker, glutenfri kage hos Kaffemøllen eller en lækker madpandekage på Kontoret undervejs på din shopping!

Der er flere parkeringsmuligheder til gågaden. 
Asylgade 5, 7800 Skive
Mere om GÅGADEN

Skive Theater

4 km  |  10 minutter
Skive Teater er en del af byens kulturelle hjerte, der tilbyder et varieret program med teaterforestillinger, koncerter og shows gennem hele året. Den flotte gamle teatersal med sin intime atmosfære gør enhver forestilling mindeværdig.
Teaterpladsen 10, 7800 Skive
Mere om TEATERET

Kunsttrappen og Banestien

4,2 km  |  10 minutter
Kunststien i Skive forbinder byens centrum med havnen via Banestien og byder på en række kunstværker, der gør turen både interessant og fantasifuld. Med udgangspunkt i Kunsttrappen foran Skive Museum er stien en del af BigBlue-projektet, designet af kunstneren Oskar Koliander, og blev færdiggjort i juni 2023.
Fra Skive Museum, Havnevej 14, 7800 Skive, til Skive Havn
Mere om BANESTIEN

Vandlegeplads ÅRUMMET

4,2 km  |  10 minutter
Årummet er en del af Idræts- og Kulturparken i Skive, der tilbyder ophold, leg og aktiviteter tæt på Skive Å. Området indbyder til afslapning med solstole, vandleg og trædesten over åen, hvilket gør det ideelt for både børn og voksne. Årummet blev officielt åbnet i august 2021 som en del af BigBlue-projektet.
Bag Skive Stadion, 7800 Skive
Mere om ÅRUMMET

Skive Kunstmuseum

4,2 km  |  7 minutter
Skive Kunstmuseum præsenterer en omfattende samling af moderne dansk kunst med vægt på lokale kunstnere. Museet er kendt for sine inspirerende udstillinger og sin beliggenhed tæt på fjorden.
Havnevej 14, 7800 Skive
Mere om KUNSTMUSEET

Legeplads: Børnenes Paradis

4,2 km  |  7 minutter
I smørhullet mellem Skive Kunstmuseum, Skive Stadion og Søndercentret ligger den store legeplads, Børnenes Paradis. Her finder du masser af sjov og leg for særligt mindre børn - og et overdækket madpakkehus samt toiletfaciliteter. Legepladsen er gratis at benytte. 
Havnevej 14, 7800 Skive
Mere om BØRNENES PARADIS

Park: Skive Anlæg

4,2 km  |  7 minutter
I 1875 blev Skive Anlæg etableret for at give grønt pusterum i byen. Gamle, smukke træer danner i dag rammerne for parken, der er inddelt i to - en del mod byen, og en del mod Skive Museum. Du ledes via bro mellem de to dele. I Anlægget afholdes årligt en række kulturelle arrangementer og rummer blandt andet en friluftsscene og et stort voliere med fugle.
Havnevej 14, 7800 Skive
Mere om ANLÆGGET

Søndercentret

4,5 km  |  10 minutter
SønderCentret ligger midt i Skive, ud til Karup Å. Det åbnede i 1992. Centret er på 11.130 m2 og har Skives største parkeringsplads lige uden for døren.

Den 1. maj 2022 fik SønderCentret nye ejere og har efterfølgende været igennem en stor ombygning, hvor der blandt andet er blevet etableret nye, fine butikker - og som det mest omfattende er Søndercentret nu blevet åbnet op ud mod Karup Å med restaurant og café. 

Her finder du bl.a. Kop&Kande (her afbilledet), Bog&Idé, Danmarks største H&M-butik, og et stort, meget velassorteret supermarked, KVICKLY. 
Ågade 4, 7800 Skive
Mere om CENTRET

Skive+

5 km  |  10 minutter
Mere shopping! I det helt nyetablerede shoppingcenter, Skive+, finder du Elgiganten, Thansen, en kæmpe NORMAL-butik, Kirrpu, Imerco, Harald Nyborg, Sport24 Outlet - og med flere butikker på vej! 
Østergårdsbakken 5, 7800 Skive
Mere SHOPPING

CityVest

5 km  |  10 minutter
Mere shopping! I City Vest finder du Danmarks største JYSK-butik, en stor REMA1000, Netto, cykelbutik, apotek, Dit&Mit Loppesupermarked, VestVin (på billedet) og en stor Jem&Fix - i tilfælde af at du skulle mangle noget undervejs på ferien, så kan du helt sikkert finde det i CityVest. Her er lidt af det hele! Ganske kort fra campingpladsen. 
Holstebrovej 68, 7800 Skive
Mere SHOPPING

Lidl Skive

5,1 km  |  10 minutter
I Lidl Skive finder du masser af gode varer til attraktive priser. Vores Lidl er nyrenoveret, moderne og meget velfungerende - og så har de selvfølgelig masser af gode, tyske produkter. 

Derudover finder du også ladepladser til elbiler på parkeringspladsen ved Lidl. 
Marius Jensens Vej 1B, 7800 Skive
Mere om LIDL
Føtex Skive

Føtex Skive

5,3 km  |  10 minutter
I Skive centrum finder du også et stort supermarked med kæmpe udvalg af alt inden for fødevarer, spiritus og masser af elektronik, legetøj og ting til hjemmet. Mangler du en pande i en snæver vending? Så har Føtex sandsynligvis stadig åbent - og en pande eller ti, du kan vælge i mellem. Så smart! Her er meget velassoteret og et stort udvalg. 

Føtex Skive har også to lynladestandere fra Clever, så du nemt og hurtigt lade din bil, når du handler. Der er 2 lynladere, som kan lade din bil op til 80% på ca. 20 min.
Søndergade 19-21, 7800 Skive
Mere om FØTEX

Bowl'n'fun

7,6 km | 13 minutter
Bowl'n'Fun Skive byder på moderne bowlingbaner, legeland og en stor restaurant. Her er også legeland for de små og escape rooms for de voksne. Et ideelt sted for familier og venner, der ønsker underholdning og hygge samlet ét sted.
Søndre Blvd. 13, 7800 Skive
Mere om BOWL'N'FUN

KCS Badeland og Motion

7,6 km  |  13 minutter
I Kulturcenter Skive (KCS) finder du et stort tropisk badeland med olympisk 50 meter bassin, vandrustjebane, bølgebassin, kæmpe varmvandsbassin, stor jacuzzi og stort plaskeområde for børn. 
Derudover finder du også her et stort motionscenter med masser af maskiner, frivægte og holdundervisning i alt fra yoga og pilates til TRX og spinning. 

Du får rabat i badeland, når du bor på Skive Fjord Camping. Hør mere i vores reception. 
Skyttevej 14, 7800 Skive
Mere om BADELAND

Biograf: Cinema4

7,6 km | 13 minutter
Cinema4 er en moderne biograf, hvor du kan se alle de store og aktuelle film. Biografen har fire sale, som alle har luksuriøse stole med motoriserede ben- og nakkestøtte. Sal 4 er dedikeret til ArtCinema, hvor du kan se film, som man ofte kun kan se i de store byer i Danmark.

Biografen har egen restaurant og kiosk, hvor du kan få alt dét, der hører til et biografbesøg. 
Skyttevej 12, 7800 Skive
Mere om BIOGRAF

Kulturcenter: Koncerter, stand-up, talks mm.

7,6 km | 13 minutter
Udover at huse badeland, motionscenter og biograf, kan du i Kulturcenter Skive også finde de store sale, der er omgivelser til mange, mange koncerter, stand-up, foredrag, forestillinger mm. hvert år. Her kan du opleve dine favorit musikere, komikere og mere! 
Skyttevej 12, 7800 Skive
Mere om KCS

Jenle: Jeppe Aakjærs kunstnerhjem

10,5 km | 11 minutter
Jenle er digteren Jeppe Aakjærs kunstnerhjem og drives i dag af Aakjærselskabet. Her kan du blive vist rundt i mindestuerne fra digterens tid, gå en tur i den smukke natur omkring Jenle, og nyde den fantastiske udsigt over Astrup Vig, der er en del af samme fjord, som du kan se fra campingpladsen.
Jenlevej 6, 7870 Roslev
Mere om JENLE

Breum Landevejskro

11,7 km | 12 minutter
Vores personlige favoritspisested i området: Breum Landevejskro. Her er maden altid fantastisk, personalet og ejerne Niels og Sanne er søde og serviceminded - vi elsker kort sagt selv at komme her, så snyd endelig ikke jer selv for et lækkert måltid her under jeres ferie. Det kan anbefales!
Klostervej 26, 7870 Roslev
Mere om KROEN

Thise Mejeri

16,5 km | 15 minutter
Oplev fantastiske lokale mejeriprodukter fra Thise Mejeri! Mejeriet laver økologiske produkter - alt fra lækre oste til kakaomælk og skyr. Besøg Ostebutikken på mejeriet hvor du kan smage dig frem til den helt rigtige ost, eller book en rundvisning inde på det imponerende mejeri og kom med bag kulissen. 
Sundsørevej 62, 7870 Roslev
Mere om MEJERIET
Marienlyst Strand 15, DK-7800 Skive
DK-33441096
crossmenu
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram