Pladskort: Find vej på Skive Fjord Camping

Her finder du vores pladskort med oversigt over faciliteter, pladstyper og -numre. Foran hver vej (der er markeret med hvid) er der et fald i terrænet til næste terrasse. Mellem terrasserne er der flere steder trapper, så I nemt kan komme frem og tilbage til legepladser, servicebygninger eller måske mormor og morfar, der bor på terrassen over jer.

Klik på billedet for at se pladskortet i stor version.

Om pladsens opbygning: Unik terrasseplads med udsigt

Skive Fjord Camping er som den eneste i Danmark komplet anlagt i terrasser/etager på en sydvendt bakkeskråning ned til Limfjorden. Hver etage har én vej, der "forsyner" en række af pladser. Her slipper du altså for at ligge på en kedelig stikvej med naboer både foran, bagved, overfor og til begge sider. I stedet har du masser af lys og luft omkring dig, ekstra privatliv og masser af ro og fred. Her er dejligt! Den specielle terrasseopbygning skærmer også for rigtig meget af lyden, så selv når campingpladsen af fuld af ferieglade voksne og børn, kan du høre fuglene kvidre, nyde din morgenkaffe i ro og fred, og samtidig vide at der er masser af legekammerater til ungerne. 

Her er udsigt over alt. Den specielle terrasseopbygning betyder, at næsten alle pladser har udsigt hos os - også de pladser, der ikke er markeret som Panoramapladser. Fra Panoramapladserne får du den fulde udsigt over vandet, men fra mange af de "almindelige" Standard- og XL-Pladser er der også udsigt: over markerne, med kig til fjorden, over skoven, eller over campingpladsen. Her er simpelthen bare virkelig flot, uanset hvor du kigger hen!

Hvis vi skal komme med vores helt uforbeholdne og meget subjektive mening - så er Skive Fjord Camping en af de mest unikke, smukke og fantastiske campingpladser i landet. Vi flyttede selv helt fra Sjælland, fordi campingpladsen bare er SÅ skøn, og vi har ikke fortrudt et sekund siden; så mon ikke du også ville være ret glad for at være her en weekend, i din sommerferie eller måske du slet ikke kan løsrive dig igen og bliver hele sæsonen.
Vi glæder os til at have jer på camping her!

Inklusiv i priserne er gratis WIFI, gratis varme bade, gratis adgang til den lækre, solfangeropvarmede swimmingpool, gratis deltagelse i næsten alle vores aktiviteter i ferier og helligdage og meget mere!
BOOK FERIEN
Marienlyst Strand 15, DK-7800 Skive
DK-33441096
crossmenuarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram