Uanset om du og familien nyder en rolig tur på SUP-board, om du har havkajakkerne med på taget af bilen, eller om du er hardcore vandsportsudøver med saltvand i årerne, så kan vores strand og fjorden noget helt særligt for dig. For eksempel har Skive Fjord født nogle af verdens bedste windsurfere, der alle er fra surfklubben, der har til huse på vores strand. Samtidig er det også fra Marienlyst Strand, at
VisionKayak stævner ud med deres ture i GLASKAJAK® (som alle kan være med til uanset alder og erfaringsniveau).
Under de rigtige forhold kan fjorden og stranden noget for alle, og holder du dig i vandkanten er du næsten altid i læ.
Badebroen på stranden er udstyret med flydemoduler yderst, der gør det rigtig nemt at komme i din kajak, ombord på dit stand up paddle-board, på din windsurfer eller ud med din kite.
Det er perfekt for alle saltvandsbidte!